Hamborg

Hamborg, en storby ved Elbens dybe mundingstragt ca. 100 km fra Nordsøen, med  ca 1,8 mio. indbyggere (2010). Hamborg er landets næststørste by og danner sin egen delstat på 755 km2.

Der er skabt mulighed for sejlads på Elben under alle tidevandsforhold, og Hamborg er Tysklands vigtigste havn med mere end 114 mio. t. omsætning  af div. gods (2004), hvilket bl.a. skyldes den store godsomladning i havnen til flodpramme, jernbanevogne og lastbiler. Hamburg ligger på en gammel moræneskrænt, der gennemskæres af floderne, Bille og Alster. Sidst nævnte er omdannet til søerne Binnen-Alster og Außen-Alster. De sydlige dele af Hamborg ligger på randmorænen Harburger Berge.

Læs mere om Hamborg
Det 100 km2 store havneområde med 37 bassiner og kanaler ligger i et indlandsdelta mellem floderne, Norder Elbe og Süder Elbe.
Der er motorvejsforbindelser til Lübeck, Flensborg, Bremen og Hannover. Ved krydsning af Elben anvendtes tidligere en stadig fungerende bilelevatortunnel fra 1909. Siden 1975 benyttes den 3,3 km lange og  27 m dybe Elbtunnel.
Den østlige og vestlige del af havnen er forbundet med Köhlbrandbrücke. Arealerne bag ved havnekajerne er lagerpladser for ca. 2500 firmaer, der benytter de 340 faste ruter, som forbinder
Selvom store havne arealer, som følge af ændringer i transport mønstret, er ved at blive inddraget til andre formål, er Hamborg fortsat en af Europas vigtigste havnebyer.

Udsigt fra Hafen City i Hamborg i den smukke aftensol.
På Hamborgs indre havnefront, nord for Elben er en helt ny bydel under opførelse. I foråret 2011 blev der på en 1,1 km lang strækning  bygget koncerthuset, Elbphilharmonie, der er under på den historiske Kaispeicher A, til enden af Dalmanien-kajerne.
De første 1500 beboere flyttede ind og 7200 arbejdspladser blev etableret.
Koncerthuset Elbphilharmonie, med to koncertsale og bl.a. et femstjernet hotel, blev Hamborgs nye vartegn.

Hamborg er berømt for sit årlige og meget hyggelige julemarked med boder, lys og glühwein. Det er en tid som skal opleves og kan få de fleste I julestemning.
Byens erhvervsliv er præges af intensiv handel og transport. Sværindustri er vigende, mens administration er et område i stærk fremgang. Industrien omfatter elektronisk, finmekanisk og kemisk industri samt bryggerier, næringsmiddel-og tobaksindustri.
Specialforretninger samt intensivt handelsliv i varehuse og butiksgader gør Hamburg til et internationalt detailhandelscentrum.
Siden 1919 har Hamburg været universitetsby og fik i 1979 også et teknisk universitet. Der er desuden stor mulighed for musik og billedkunst. Museerne, arkitekturen, parkerne og ikke mindst den zoologiske have, Hagenbecks Tierpark (grundlagt 1907), er blandt byens store turist attraktioner.

Hvert år 1. weekend i maj fejres havnefødsels-dag i Hamborg, bl.a. med den store “Einlaufsparade” af skibe fredag eftermiddag. På billedet et dansk islæt i 2009, fregatten Thetis.
Efter ødelæggelserne under 2. Verdenskrig af havnen og store dele af den indre by gennemførtes en total byfornyelse med opførelse af nye kontorbygninger og brede trafikårer.
Uden for den indre by findes de gamle voldanlæg med parker, fx Planten un Blomen, samt den gamle botaniske have. I den nordvestlige del af voldanlægget ligger 12 messehaller med et udstillingsareal på i alt 60.000 m2.
Mod nord findes Hamborgs moderne vartegn, Tele-Michel, et 271,5 m højt teletårn med en roterende restaurant i 132 m højde.
Nord for voldanlægget ligger kvarteret Rotherbaum, der indeholder byens store universitetskvarter. Vest for den indre by findes forlystelseskvartererne Reeperbahn og Sankt Pauli, samt længere vestpå forstaden Altona.

Hamborgs Hovedbanegård (Hauptbahnhof) opført 1906. Foto 2006.
Uden for det østligste voldanlæg ligger Hamburg Hauptbahnhof (fra 1906), hvorfra der daglig afgår ca. 1300 tog. Banegården blev i 1937 forbundet med den store banegård i Altona. Øst for banegårdsområdet findes bydele med beboelseskvarterer og markedshaller.
Kvarterene som fx Blankenese og Bergedorf med store villaer og palæer ,ligger endnu længere mod øst, samt vest for den indre by.
City-Nord i Hamborgs nordøstlige udkant er en forretningsbydel med ca. 20 højhuse, der rummer internationale og nationale koncerner med ca. 20.000 arbejdspladser

Vores hoteller i Hamborg

Få et tilbud - klik her

Udfyld formularen her, så sender vi dig et tilbud

Detaljer om værelsesopdeling

Forplejning

Rejsende i kørestol Sæt kryds hvis Ja

Udrejsedato

Dato for hjemrejse

Lufthavn

Bekræft her at du at vi må sende dig bekræftelse og mere information om skiferien til din mail. Dette er nødvendigt af hensyn til persondatalovgivningen. Hvis du siger NEJ TAK kan vi ikke sende dig det ønskede.